Terrier brasileiro
Rasstandard på Danska:
Klassifikation: FCI Gruppe 3 (Terriers),
Historie: Forfædrene til Terrier Brazileiro stammer ikke fra Brasilien. I 1800-tallet og først i 1900-tallet studerede mange unge brasilianere ved universiteter i Europa, navnlig i Frankrig og England. Disse unge mennesker vendte ofte hjem som gifte, og deres hustruer tog en lille hund af terrier-type med sig. De unge brasilianere og deres familier vendte hjem til de gårde, de i sin tid havde forladt, og deres små hunde tilpassede sig til landlivet, hvor de blev indkrydset med lokale hanner og tæver. På den måde skabtes en ny race, hvis udseende og egenskaber kom til at ligge fast i løbet af nogle generationer.
Temperament: Altid på stikkerne, vågen, aktiv og kvik. Venlig og blid over for dem, den kender.
Hoved: Set fra oven er hovedets form trekantet, bredt ved basis, med ørerne godt langt fra hinanden. Det bliver tydeligt smallere fra øjnene til næsespidsen. Set i profil stiger overlinien let fra næsespids til stop, brat mellem øjnene og fortsætter let konveks mod nakkeknuden.
Skalle : Rundet, med moderat flad pande. Set fra oven nærmer siderne sig hinanden mod øjnene. Afstanden fra yderste øjenkrog til ørets basis er den samme som afstanden mellem de to yderste øjenkroge. Skallens midterfure er veludviklet.Stop : Udtalt.Næse : Moderat udviklet, af mørk farve og med brede næsebor.Næseparti : Set ovenfra af form som en ligesidet trekant fra de yderste øjenkroge til næsespidsen. Det er kraftigt, godt udmejslet under øjnene og stigende ved basis, hvad der fremhæver stoppet.Læber : Tørre og stramme. Overlæben går netop ned over underlæben og dækker tænderne, således at munden lukkes fuldstændig.Kinder : Tørre, veludviklede.Tænder, bid : 42 tænder, regelmæssigt placerede og veludviklede. Saksebid.
Øjne: Ansat midtvejs mellem nakkeknude og næsespids, godt langt fra hinanden, således at aftanden mellem de to yderste øjenkroge er den samme som fra yderste øjenkrog til næsespids. Øjnene er rettet lige fremad, moderat fremtrædende og store, med let fremhævede øjenbryn. Øjnene er nærmest runde og godt åbne, levende med et kvikt udtryk og så mørke som muligt. Den blå variant har blågrå øjne, den brune variant har brune, grønne eller blå øjne.
Ører: Ansat på hovedets sider i højde med øjnene, godt langt fra hinanden, så der bliver god plads til skallen. De er trekantede og spidse, bæres halvt rejste således at den foldede spids falder fremover og peger mod den yderste øjenkrog. Ørerne kuperes ikke.
Hals: Moderat lang, godt i balance i forhold til hovedet og forbundet harmonisk til både hoved og krop. Halsen er stram og tør, med let buet overlinie.
Krop: Meget harmonisk, ikke for tung, kvadratisk af form med stramme, kurvede linier.
Manke : Meget udtalt, med harmonisk overgang til forbenene.Overlinie : Fast og lige, let faldende fra manke til kryds.Ryg : Relativt kort og godt muskuløs.Lænd : Kort og fast, med harmonisk overgang til krydset.Kryds : Let faldende, med lavt ansat hale. Veludviklet og muskuløst.Forbryst : Ikke særlig udtalt, moderat bredt, således at forbenene kan bevæges frit.Bryst : Langt og dybt, når ned i højde med albuerne. Brystbenet er langt, med godt hvælvede, ovale ribben. Brystbenet ligger vandret og er moderat buet.Underlinie : Let buet og stigende bagud, men ikke myndeagtigt optrukken.
Hale: Lavt ansat og kort, kuperet mellem anden og tredie halehvirvel. Den naturlige hale er kort, når ikke til haseleddet. Den er lavt ansat og godt kraftig. Bæres muntert, men ikke i en krølle over ryggen. (NB! Kupering er forbudt i Danmark).
Lemmer:
Forpart: Set forfra er forbenene lige og moderat bredt stillede, men på linie med bagbenene, som også er lige, men mere bredt stillede. Skuldre : Lange skulderblade, tilbagelagt i en vinkel på 110 til 120º.
Overarm : Omtrent af samme længde som skulderbladet.Albuer : Slutter tæt til kroppen, placeret i højde med brystets underlinie.Underarm : Lige, tynd og tør.Håndrod : Danner en åben vinkel.Mellemhånd : Lige og tynd.Forpoter : Tæt sluttede, hverken ind- eller udaddrejede. Harepoter, hvor de to midterste tæer er længere.
Bagpart: Med kraftig muskulatur, veludviklede lår og dertil svarende ben.
Overlår : Veludviklet og muskuløst.Knæ : Danner en stump vinkel.Underlår : Størrelsen afpasset efter overlåret.Haseled : Højt ansat, stumpt vinklet.Mellemfod : Lige.Bagpoter : Tæt sluttede, længere end forpoterne.
Bevægelse: Elegant og fri, kort og hurtig bevægelse.
Hud: Slutter tæt til kroppen, ingen løshed. Tør.
Pels:
Hårlag : Kort og glat, fint, men ikke blødt, ligger tæt til huden, af type som rottepels. Man kan ikke se huden gennem pelsen. Pelsen er finere på hoved og ører og på undersiden af halsen, på de nederste og indvendige sider af forparten og på lårenes bagside.Farve : Grundfarven er dominerende hvid med sorte, brune eller blå aftegninger. De følgende typiske og karakteristiske markeringer skal altid forefindes: Tan-aftegninger over øjnene, på begge sider af næsepartiet, på ørernes inderside og kanter. Tan-farven kan også forekomme på andre dele af kroppen langs randen af de andre aftegninger. På hovedet skal altid findes aftegninger af sort, brunt eller blåt i panderegionen og på ørerne. Der kan forekomme en hvid blis og hvide aftegninger så vidt muligt ved midterfuren og på næsepartiets sider, fordelt så harmonisk som muligt.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner 35 – 40 cm, tæver 33 – 38 cm. Maksimal vægt : 10 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Bygningsmæssige fejl / mangler.
• Benene ikke lodrette.
• Pelsen lang eller utypisk.
• Fejl i de typiske og karakteristiske aftegninger
• Ører helt opretstående.
• For svære eller for løse skuldre.
Diskvalificerende
fejl: • Bidskhed eller skyhed.
• Krydset ikke let faldende.
• Overbid eller underbid
• Manglende harmoni, utypisk bygning.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 20 JANUAR 1998
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
MAJ 2003
¤ ¤ ¤ NB! Standard for racen er ikke tidligere udsendt af DKK ¤ ¤ ¤
Sektion 1 (Store og middelstore terriers).
Uden brugsprøve.
Oprindelsesland: Brasilien
Anvendelse: Jagthund til småvildt, vagthund og selskabshund.
FCI Standard Nr 341
20.01.1998 (GB) (ORG 04.06.1996)
Helhedsindtryk: Middelstor hund, slank, meget harmonisk, med en fast, dog ikke for tung bygning. Den er kvadratisk, med rene, buede linier i sit omrids, hvad der adskiller den fra Glathåret Fox Terrier, som virker mere kantet. |